Opskrifter

Kyllingetærte med tomater og oliven

Lørdag, 13. april 2013af Redaktion
Prøv en lækker og mager tærte til aftensmad

Ingredienser til kyllingetærte med tomater og oliven

(4 pers.)

Dej
60 g hvedemel
120 g groft mel
1 tsk. salt
3 spsk. yoghurt
Lidt koldt vand

Fyld
2 kyllingefiléter, ca. 3-400 g
1 tsk. olivenolie
250 g cherrytomater
2 æg
2 dl hytteost
Salt og peber
1-2 spsk. frisk timian
¼ usprøjtet citron
1 dl små, sorte oliven

Tilbehør
Grøn salat

Fremgangsmåde

Saml dejen hurtigt, evt. på en foodprocessor, rul den ud og kom den i en smurt tærteform. Forbag med alufolie over ved 200° i 10 min. Drys kyllingefiléterne med salt og peber, dryp lidt olie over og steg dem i ovnen ved 200° i 12 min. Halvér tomaterne og sæt dem i ovnen ved 175° i 30 min. (kan dog godt være 200° de første 12 min., så de kan stå sammen med tærten og kyllingen.) Rør æg med hytteost, salt, peber, hakket timian og lidt fintrevet citronskal. Skær kyllingen i mindre stykker og vend den i æggemassen sammen med halvdelen af tomaterne. Kom fyldet i den forbagte tærtebund. Drys med resten af tomaterne og oliven og bag tærten færdig ved 200° i 25 min. Dryp lidt olie over, hvis den ser ud til at blive lidt tør i overfladen. Serveres med salat til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Tilberedning af tærter er en flertrinsraket af dej-fyld-bagning. Her får du nogle gode råd om tærtebagning...

Find flere opskrifter her...
Lakse-spinattærte med porrer
Sprød kylling med broccolisalat

Flere tærter