Opskrifter

Nøddekage med chokoladecreme og jordbærskum

Lørdag, 4. december 2010af Redaktion
Skøn lagkage til 10 personer

(10 pers.)

Bunde
5 æg
120 g sukker
75 g blendede mandler
40 g hvedemel
½ tsk bagepulver

Fyld 1
200 g mørk chokolade
½ l piskefløde

Fyld 2
250 g jordbær (evt. frosne)
75 g sukker
2½ dl piskefløde

Pynt
100 g mørk chokolade
250 g marcipan
1 lys
Lidt glasur til at skrive med

Pisk æggene meget lyse og luftige med sukker. Det tager ca. 10 min. med håndmikser. Fold sigtet mel, bagepulver og blendede mandler i dejen og fordel den i tre, smurte lagkageforme. Bages ved 190° i 8 min. Afkøles (kan laves flere dage før og pakkes godt ind, så de ikke bliver tørre).
Kog hakket mørk chokolade og fløde sammen til kogepunktet. Afkøl ved stuetemperatur og pisk til luftig ganache. Smør 2/3 på den ene bund. Kog sukker og jordbær sammen. Afkøl og blend det groft og vend det i pisket flødeskum. Kom det mellem de to andre bunde. Smør resten af chokoladecremen som yderlag og "beskyttelse". Smelt chokoladen og smør på øverste bund. Rul marcipanen ud og læg langs kanten. Pynt med lys og flødeskum. Ud over pynten og marcipanen kan kagen laves dagen før. Marcipanen kan godt laves nogle timer før gæsterne kommer. Pynten laves til sidst.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Lav som middag med...
Dampet rødtunge med spinat og beurre blanc
Culottesteg med kartofler i grønkålssalsa

Læs artiklen "Ønskemad: Hyggelig fødselsdagsmiddag" her...



Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop