Opskrifter

Speltbrød med nødder og abrikoser

Onsdag, 6. juni 2012af Redaktion
Små koldhævede brød med dejlig, sprød skorpe og saftig krumme. Abrikoserne giver lidt sødme, som fremhæver kornsmagen

(Ca. 10 brød)

10 g gær
5 dl koldt vand
300 g fint speltmel
100 g groft speltmel
150-200 g hvedemel
1 dl tørrede, hakkede abrikoser
1 dl grofthakkede hasselnødder
1 spsk. salt

Rør gær og vand glat. Hæld melet i sammen med abrikoser, nødder og salt. Ælt den våde dej sammen.
Lad den hæve tildækket 8 timer på køkkenbordet. Skrab dejen ud på et meldrysset bord. Træk dejen ud i en aflang plade, ca. 10 x 50 cm, og skær i 5 cm brede stykker. Fold den ene ende ind mod midten og fold den anden over. Vend dem med folderne nedad og læg dem på plade med bagepapir. Drys lidt mel over. Varm ovnen op til 275° og stil samtidig en plade nederst i bunden af ovnen. Smid nogle isterninger på pladen eller spray lidt vand på og luk ovndøren. Lad brødene hæve tildækket 30 min. Sænk varmen til 250°. Bag brødene ca. 15 min., til de har fået farve, og køl dem af på bagerist.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

RIVEJERN TIL DET MODERNE KØKKEN

Smart multi-rivejern, der er supernemt at bruge. Rivejernet har flere funktioner, så du kan rive og mose. Pris: 349 - kan købes i Familie Journal Shoppen

Find flere opskrifter her...
Mysliboller
Koldhævede solboller
Kanelboller

Klik her og find masser af opskrifter i det store brød-galleri...







Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop