Opskrifter

Blåbær-pandekager

Søndag, 4. maj 2014af Slankedoktor.dk
De lækreste pandekager, der ikke indeholder alt for mange kalorier! Spis dem med friske bær og server med ahorn sirup og eventuelt lidt frisk citronsaft

Slankeopskrift på blåbær-pandekager

Ingredienser til 6 portioner

125 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 stk. æg
1,25 dl skummetmælk
1 spsk. oliemargarine
125 g blåbær
6 spsk. ahorn sirup
½ stk. citron
40 g flormelis

Fremgangsmåde til blåbær-pandekager

Pisk mel, bagepulver, salt, flormelis, æg og skummetmælk sammen til en ensartet dej.

Lad dejen hvile ca. 20 min i køleskab.

Varm en slip-let pande op. Tilsæt et par dråber fedtstof og 2-3 spsk dej, form dejen til en lille pandekage. Bag pandekagen 2-3 min, tilsæt 1-2 spsk blåbær og vend pandekagen. Bag den 1 min på bagsiden.

Læg pandekagen på en tallerken og hold den varm.

Bag resten af pandekagerne.

Tips: Der bliver 18 pandekager af opskriften hvis man bruger 2-3 spsk dej og 1-2 spsk blåbær pr. pandekage.

Man kan evt udskifte lidt af hvedemelet med grahamsmel.

Vil du servere pandekager til aftensmad? Prøv pandekager med kylling og squash.

Energi-information pr. portion
Energi 214 kCal / 897 kJ

Fedt: 4 gram
Kulhydrater: 38 gram
Protein: 4 gram
Kostfibre: 1 gram

Kender du letliv.dk? Her finder du masser af opskrifter, tips og ideér til nogle af tidens mest populære slankekure.