Opskrifter

Engelske ingefærkager

Torsdag, 21. februar 2013af Redaktion
Skønne småkager til en kop the

Ingredienser til engelske ingefærkager

(Ca. 50 stk.)

250 g mel
125 g smør
225 g farin
2 spsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt nellike
Et nip salt
½ tsk. natron
1 æg

Fremgangsmåde

Smuldr mel og smør til en grynet masse. Tilsæt farin, ingefær, nellike, salt og natron. Pisk ægget let sammen, hæld det i dejen og ælt den sammen. Tril dejen i kugler på størrelse med hasselnødder og sæt dem på plade med bagepapir. Der skal være god plads mellem kagerne, de flyder ud. Bag dem på næstøverste rille ved 200° ca. 12 min.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Sirupskage med mandelsmørcreme
Scones

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop