Opskrifter

Fødselsdag: Kringle med marcipan, mandler og sukker

Torsdag, 7. januar 2016af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Skal du holde fødselsdag? Så glæd dine gæster med en lækker kringle med marcipan, pyntet med sukker og mandelflager.

(Ca. 16 stk.)

Det skal du bruge til kringle med marcipan, mandler og sukker

Dej:
3 dl mælk
25 g gær
3 æg
½ vaniljestang
1 tsk. stødt kardemomme
100 g sukker
1 nip salt
Ca. 700 g hvedemel
125 g smør
Fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 g marcipan
½-1 usprøjtet citron
100 g grofthakkede mandler

Prøv også: Kringle med kanel

Sådan laver du kringle med marcipan, mandler og sukker

Æg, sukker og mandelflager til pynt
Varm mælken, til den er lillefingervarm, og rør gæren ud heri.
Tilsæt æggene, vanilje, kardemomme, sukker og salt. Brug gerne en røremaskine med æltekrog og tilsæt hvedemelet, til det er som grød.
Tilsæt smørret i skiver og mere mel. Fortsæt med at ælte i ca. 10 min., til dejen slipper skålen, men stadig er blød og glat.
Stil den til hævning med et klæde eller plastfilm over og lad den hæve 1-2 timer et lunt sted.
Rør alle ingredienserne til fyldet til en blød smørcreme.
Tril dejen til en lang pølse og rul den flad med kagerulle. Smør fyldet på midten og fold dejen sammen midt på. Luk den ved at klemme godt sammen om den.
Fold pølsen til en kringle og lad den hæve tildækket ½ time på bagepapirbeklædt plade.
Pensl med æg og drys med perlesukker og mandelflager. Bages ved 200° i ca. 30-35 min., til overfladen er mellembrun, og dejen gennembagt. Smager bedst helt nybagt, mens den er lun.

Prøv også: Gærkringle med svesker og creme