Opskrifter

Gulerodskage med mandler

Lørdag, 25. oktober 2014af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Bag en sukkerfri gulerodskage med mandler. Denne gulerodskage er sødet med SteviaSweet, der giver en lige så god og sødlig smag som sukker – blot med langt færre kalorier

Ingredienser til sukkerfri gulerodskage

(10 stk. gulerodskage)
6 æg
4 dl Hermesetas SteviaSweet Drys-Let
250 g revede gulerødder
1 usprøjtet lime
2 dl finthakkede mandler
2 spsk. hvedemel
1 spsk. majsstivelse
1 tsk. bagepulver

Få opskriften på sukkerfrie muffins her!

Fremgangsmåde til gulerodskage

Tænd ovnen på 175º. Smør en springform på ca. 1½ l. Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommer og Hermesetas SteviaSweet Drys-Let, til det er let og luftigt. Tilsæt revne gulerødder, revet limeskal og -saft. Bland hakkede mandler, hvedemel, majsstivelse og bagepulver og rør det i gulerodsblandingen. Pisk æggehviderne til stift skum. Vend dem forsigtigt i dejen til dine gulerodskage og hæld dejen over i formen. Bag din gulerodskage 40 min. nederst i ovnen, lad den køle lidt af i formen, inden den tages ud.

Læs også: Sukkerfri hindbærtærte

Slankedesserter