Opskrifter

Kaffehorn

Mandag, 6. august 2012af Redaktion
Mangler der lidt til kaffen?

(ca. 24 stk.)

50 g smør
2 dl madfløde
1 dl cremefraiche fra Cheasy 9%
50 g gær
½ tsk. salt
3 spsk. sukker
500 g hvedemel

Fyld
2 spsk. smør
3 spsk. sukker
1 tsk. kakao
1 tsk. pulverkaffe
1 spsk. vand

Pensling
Sammenpisket æg

Glasur
120 g sukker
Ca. 1½ spsk. stærk kaffe

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Smelt smørret og rør fløde og cremefraiche i. Rør gæren ud i den lunkne væske. Kom salt og sukker i, ælt så meget mel i, at dejen er smidig og slipper skålen. Dæk skålen til og lad den hæve ca. 1 time til dobbelt størrelse.

Rør smør og sukker blødt. Rør kaffen ud i lidt vand og rør den i smørret sammen med kakaoen.

Ælt dejen igennem og del den i tre lige store dele. Rul hver del ud til en cirkel på ca. 30 cm i diameter. Skær hver del ud i 8 trekanter. Læg en lille klat fyld på hver trekant og rul dem sammen, rul fra den brede ende. Form hornene til halvmåner og læg dem på en papirbeklædt bageplade. Dæk hornene med plast og lad dem hæve ca. 30 min. Pensl hornene med sammenpisket æg og bag dem ved 225° i ca. 12 min. Lad dem køle af på en rist, inden de pyntes med glasur.

Bageopskrift: Tina Gustafsson og Malin Carlsson. Assistent: Sandra Runge Baadtoft


Find flere opskrifter her...
Chokoladeboller
Mormors smørboller
Kanelgifler med marcipan




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop