Opskrifter

Kage med lime og hindbær

Torsdag, 20. august 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Denne skønne kage har et frisk twist af lime og en lækker midte af hindbær. Få en gratis opskrift på den lækre kage lige her!

Opskrift på kage med lime og hindbær

3 æg
240 g sukker
240 g mel
3 tsk. bagepulver
3 usprøjtede lime
75 g smør
1½ dl mælk
100 g hindbær
100 g sukker
1 spsk. frysetørrede hindbær

Prøv også: Nem kage med nødder

Sådan laver du kage med lime og hindbær

Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og bagepulver.

Riv limeskallerne fint og smelt smørret.

Kom limeskallen i æggesnapsen og rør melet i skiftevis med smør og mælk.

Vend hindbærrene i dejen og kom den i en sandkageform beklædt med bagepapir.

Bag kagen ved 200° i 45 min.

Pres saften af limefrugterne og kog den op med sukker, til sukkeret er smeltet.

Hæld sukkerlagen over den varme kage lidt ad gangen, så kagen kan opsuge lagen og pynt med frysetørrede hindbær.

Prøv også: Mandel-kokostoppe - en skøn lille kage til kaffen