Opskrifter

Pæretærter med marsala

Lørdag, 20. november 2010af Redaktion
Skønne, lune tærter

(8 pers.)
30 min. + 30 min. i ovnen

250 g mel
75 g sukker
125 g smør
3 spsk. cremefraiche
½ stang vanilje
½ dl vand
80 g sukker
500 g pærer
1 dl marsala
2 spsk. smør
75 g sukker
75 g finthakkede hasselnødder
2 dl mælk
120 g mel
2 æg

Bland sukker, mel og smuldret smør til en grynet masse. Saml dejen med cremefraichen og rul den ud. Beklæd 8 smurte portionstærteforme med dejen og lad dem hvile på køl. Flæk vaniljestangen og kog den op med vand og sukker. Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær dem i tern. Hæld sukkerlage og marsala over pærekødet og lad det trække. Pisk smør og sukker luftigt. Rør hasselnødder, mælk, mel og æg i smørret til en let flydende dej. Fjern vaniljestangen og læg pærefyldet over tærtebundene. Fordel dejen over pærefyldet og bag tærterne i ovnen ved 200° i 30 min. Server tærterne lune med vaniljeis eller koldt flødeskum.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere retter her...
Hasselnøddetærte med solbærsorbet
Italiensk nøddekage
Italiensk trifli med jordbær