Opskrifter

Rabarberis i limekurv

Søndag, 31. maj 2009af Redaktion
Elegant rabarber-dessert

(4 pers.)

Is
200 g vinrabarber
½ dl sukker
½ stang vanilje
2 dl piskefløde
1 æggeblomme


Kurv
25 g blødt smør
75 g sukker
1 lime (skal og saft)
2 spsk. hvedemel
50 g hakkede mandler


Skær rabarberne i stykker på i 2 cm og bland dem med sukker og vaniljekorn. Lad dem mørne ved svag varme i en tykbundet gryde og lad dem blive helt kolde. Pisk fløden stiv. Rør æggeblomme og rabarber i. Stil den i fryseren mindst 5 timer. Bland smør og sukker sammen. Tilsæt limeskal og -saft og rør melet i sammen med mandlerne. Sæt i 6 klatter på bagepapir og tryk dem flade i cirkler på 10 cm. Bag cirklerne ved 180º i 7-8 min., til de er gyldne. Læg de varme cirkler over hver sin kokotte eller kaffekop, så de formes som små kurve, og lad dem afkøle helt. Fyld isen i kurvene og server med lidt revet limeskal.


Madopskrift: Kristina Miechels


Kan du lide rabarber, så prøv...
Kylling i rabarbervinsauce
Rabarbertrifli med citronlikør
Rabarber-jordbær med chokoladecreme