Opskrifter

Rabarberkage med kardemommemarengs

Lørdag, 1. juni 2013af Redaktionen
Glæd jer til rabarber-jordbær-tillægget, der følger med denne uges Familie Journal! Rabarberkage er en herlig sommerdessert. Her får I en lækker smagsprøve på rabarberkage...

Ingredienser til rabarberkage med kardemommemarengs

(Ca. 30 stk.)

400 g rabarber
150 g blødt smør
175 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
6 æggeblommer
175 g mel
2 tsk. bagepulver
1 dl mælk

Marengs
6 æggehvider
250 g sukker
1 tsk. stødt kardemomme

Tilbehør til rabarberkage
Flødeskum
Jordbær


Du får masser af lækre opskrifter med
rabarber og jordbær i denne uges
Familie Journal!

Rabarberkage - fremgangsmåde

Rens rabarberne og snit dem i 2 cm lange stk. Rør smør, sukker og vaniljesukker godt. Rør ægge-blommerne i en ad gangen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen til din rabarberkage skiftevis med mælken.

Læg bagepapir i en bradepande på 30 x 40 cm. Hæld dejen i og drys rabarberne over.

Marengs: Pisk hviderne stive. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under kraftig piskning. Vend kardemommen i. Bred marengsen ud over rabarberne. Bag kagen ved 175° 20-25 min. i den nedre del af ovnen. Lad den køle og skær den ud i firkanter.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Rabarbertrifli
Rabarber-jordbær med chokoladecreme

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook. Se mere her

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop