Opskrifter

Bålbagte kartofler med dressing og salsa

Mandag, 13. februar 2012af Redaktion
Lækkert tilbehør, der kan laves på bål eller i ovnen

(6 pers.)

1½ kg små kartofler
2 tsk. røget paprika
Storflaget salt, f.eks. Maldon
Alufolie

Dressing
3 dl cremefraiche 18%
2 finthakkede fed hvidløg
1 bundt hakket persille
Salt og peber

Salsa
1 tsk. chilipasta (eller lidt knuste chilifrø)
250 g cherrytomater i både
250 g grillede, milde, røde peberfrugter (kan købes færdige)
Bredbladet persille
Salt og peber
1 spsk. olivenolie

Vask kartoflerne og gnid dem med paprika og salt. Pak dem i små pakker med 3-4 stykker i hver. Læg dem i bålet eller i ovnen og lad dem stege 1 time, i ovnen ved 220°. Rør dressingen sammen og bland ingredienserne til salsaen. Server det hele på en bakke og dyp kartoflerne i dressing og salsa.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...


Kyllinge-pølse gryder


Varm ingefær-æble-
drik


Bålbagt bananasplit










Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop