Opskrifter

Laksesandwich med bønnecreme

Lørdag, 9. marts 2013af Redaktion
Rør en god portion, for cremen kan sagtens holde sig i en lille uges tid på køl

Ingredienser til laksesandwich med bønnecreme
(4 stk.)

240 g kogte cannellinibønner
1 fed hvidløg
1 bdt. dild
25 g peanuts
½ lime
½ dl olivenolie
½ tsk. chili
1 tsk. garam masala
½ tsk. salt
1 knsp. peber
4 grove sandwichboller
½ agurk
150 g røget laks

Fremgangsmåde

Hæld væden fra bønnerne og skyl dem under koldt vand. Blend bønner, hvidløg, dild, peanuts og limesaft med olien til en cremet masse. Rør garam masala og chili i og smag til med salt og peber. Flæk bollerne og skær agurken i tynde strimler. Smør bollerne med bønnecremen og læg dem sammen med laks og agurkestrimler.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Bagels med røget fisk
Gravet laksetartar

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop