Opskrifter

Rød linsesuppe med kokosmælk

Søndag, 31. juli 2011af Redaktion
Pynt suppen med friske krydderurter

(4 pers.)

1 fed hvidløg
1 stort løg
250 g små blomme- eller cherrytomater
Olie til stegning
1 tsk. kanel
1 tsk. spidskommen
½ tsk. stødt chili
225 g røde splitlinser
7½ dl grønsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
Saft fra 1 limefrugt
Salt og friskkværnet peber

Tilbehør
Godt brød

Pil hvidløg og løg og hak dem fint. Hak tomaterne groft.
Opvarm en gryde med lidt olie og steg hvidløg, løg og tomater ved middel varme i 2 min. Tilsæt spidskommen, kanel og chili og steg videre i ½ minut.
Kom linser og vand i gryden og bring det i kog. Skru ned på lavt blus og lad retten småkoge i 15 min.
Tag gryden fra varmen og blend suppen glat med en stavblender. Sæt gryden tilbage over varmen og tilsæt kokosmælk og limesaft.
Varm suppen hurtigt igennem og smag til med salt og peber. Server den rygende varm med godt brød til.
Tip: Pynt evt. suppen med et drys friske krydderurter, f.eks. kørvel.

Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen

FLOT FRANSK SKÅL

Sød lille skål fra Green Gate i grøn med hvide prikker. Skålen kan købes for 89 kr. i Familie Journals Shop

Find flere opskrifter her...
Hot gazpacho
Ærtesuppe med hele ærter og årgangsskinke
Courgettesuppe med linser og hvidløgsstave






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop