Opskrifter

Roulade af røget hellefisk med laksemousse

Onsdag, 24. august 2011af Redaktion
En skøn, dansk version af sushi

(6-8 pers.)

500 g varmrøget laks
1 dl cremefraiche 38%
50 g blødt smør
Salt og peber
4-6 blade havtang
10-12 skiver koldrøget hellefisk
1 bundt dild
Lakserogn til pynt

Rør laks, cremefraiche og smør godt sammen i en foodprocessor. Dog ikke for længe, da moussen så kan skille. Smag til med salt og peber.
Læg havtangbladene tæt på en madfilm smurt med fedtstof. Bladene må ikke overlappe hinanden. Læg skiverne af hellefisken oven på uden at overlappe.
Smør laksemoussen på i et tyndt lag og rul det hele så stramt som muligt til en roulade. Vrid filmen i begge ender, så den strammer sammen omkring rouladen.
Læg rouladen på køl - helst til dagen efter, da den så vil være nemmere at skære. Pynt med dild og lakserogn.
Server evt. hertil en Aalborg Nordguld Aquavit.

Madopskrift: Aalborg Akvavit


Find flere opskrifter her...
Laksetatar med limemarineret agurk
Makrelmousse
Rejer escabeche

Find en masse retter til madkurven her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop