Opskrifter

Sunde smil

Lørdag, 27. februar 2010af Redaktion
Disse tærter er et hit både at lave og at spise

200 g hvedemel
½ dl olie
1 tsk. salt
1 dl vand
250 g courgetter
100 g champignoner
1 løg
1 spsk. olie
2 fed finthakket hvidløg
150 g skinke i strimler
Salt og peber
2 æg
1 dl fløde 9%
100 g feta
4 cherrytomater
½ rød peber


Bland mel, olie og salt og saml dejen med vandet. Rul dejen ud og beklæd 8 små tærteforme med den. Prik bundene med en gaffel og bag dem midt i ovnen ved 175° i 10 min.
Skær courgette, champignon og løg i tern og svits dem i olien sammen med hvidløg. Tilsæt skinken og smag til med salt og peber. Pisk æggene med fløden og smuldr fetaen heri. Fordel courgettefyldet i tærtebundene og hæld æggemassen over. Læg to kvarte cherrytomater som øjne og en strimmel peberfrugt som mund på hver tærte.
Bag tærterne i ovnen ved 175° i 15 min. og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Prøv også...
Frække fiskestænger
Nemme krydrede rejeruller
Pizzahjerter