Opskrifter

Wraps med lækkert fyld af krabbe og grøntsager

Søndag, 6. september 2015af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Lav en lækker madpakke til børnebørnene med wraps og grøntsager til. Få en opskrift på lækre wraps her.

Det skal du bruge til wraps

½ avokado
½ lime
2 spsk. mayonnaise
1 spsk. cremefraiche
1 spsk. hakket persille
225 g krabbekød
Salt og peber
1 gulerod
100 g agurk
2 tortillaer el. fladbrød

Prøv også: Wraps med hot kylling

Sådan laver du wraps

Skær avokadoen i små tern og vend dem i limesaft.

Bland mayonnaise og cremefraiche med persille og krabbekød.

Vend avokadoternene i og smag til med salt og peber.

Skræl guleroden og skær den og agurken i tændstikstynde strimler.

Kom krabbesalat, agurk- og gulerodsstrimler på tortillaerne, rul dem sammen om fyldet og pak dem i madpapir.

Prøv også: Wrap med oksekød i oystersauce