Opskrifter

Asiatisk salat med oksekød

Søndag, 14. juli 2013af Redaktion
Fyldig salat med oksekød og grønt

Ingredienser til asiatisk salat med oksekød

(3 pers.)

500 g mørt oksekød
1 spsk. sesamolie
2 spsk. Wok sauce el. oystersauce
2 hjertesalater
1 mango
200 g radiser
1 bdt. forårsløg
2 spsk. cashewnødder
2 limefrugter
4 spsk. sød chilisovs
3 spsk. soya
2 spsk. sesamolie
1 rød chili
1 bdt. koriander

Fremgangsmåde til asiatisk salat med oksekød

Skær kødet i strimler og svits det i olien et par min. Tilsæt oyster saucen, svits endnu et par min og tag det af varmen. Skyl salaten, del den i blade og læg dem på et fad. Skær avocadoerne over på midten, fjern kernen og skrællen og skær dem i skiver. Skræl mangoen og skær den i tynde stænger. Skyl radiser og forårsløg og skær dem i tynde skiver. Læg alle grønsager og frugter op på fadet og fordel kødet over. Rist nødderne på en tør pande, til de er let gyldne, og lad dem køle. Bland limesaft, chilisovs, soya og sesamolie sammen og hæld dressingen over salaten. Hak chilien fint og drys salaten med koriander, chili og nødder.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Ruller med shawarma
Wraps med rejer i oystersauce

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop