Opskrifter

Krydret lammemørbrad med agurkesalat

Fredag, 7. august 2009af Redaktion
Krydret og velsmagende middag på 30 minutter

(4 pers.)
30 min.

500 g lammemørbrad
2-3 spsk. færdig­­blandet indisk sovs som korma, curry el. lign.
2 dl tyk græsk yoghurt
2 små agurker i skrå halverede skiver
2 forårsløg i tynde skiver
2 dl hakket frisk koriander
Salt og peber
Frisk citronsaft af 1 citron
4 orientalske fladbrød

Bland sovsen med halvdelen af yoghurten og smør det på lammet. Lad det trække 10 min. Steg lammet på en oliesmurt grillpande eller tilsvarende jernpande ca. 3-4 min. på hver side, til det er akkurat gennemstegt. Bland agurk, forårsløg, hakket koriander, salt og peber, citronsaft og lidt olivenolie sammen og server til det stegte kød sammen med et par skefulde yoghurt og et lunet fladbrød.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Mere med lam...
Lammekoteletter med melonsalat og myntekartofler
Lammekebab med græsk salat
Lammeculotte med bladselleri i ostedressing