Opskrifter

Lavkarbo-opskrift på koldskål

Mandag, 17. juni 2013af Redaktion
Lækker Lavkarbo-koldskål i en varm tid

Ingredienser til Lavkarbo-koldskål

6 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. Sukrinmelis
1 spsk. agavesirup
1 vaniljestang
1 usprøjtet citron
2 dl piskefløde
1 dl græsk yoghurt
½ l kærnemælk

Spørg Lavkarbo-eksperten Tatjana

Familie Journals ekspert på Lavkarbo/Low Carb hedder Tatjana Albinus -uddannet ernærings-økonom.

Skriv til hende på:
lavkarbo@familiejournal.dk

Følg Tatjana på hendes blog:
http://tatjanasmad.blogspot.dk/

Fremgangsmåde til Lavkarbo-koldskål

Pisk blommerne luftige med Sukrin, sirup og kornene fra vaniljestangen og riv citronskallen i. Pisk fløde, yoghurt og kærnemælk i og smag til med citronsaft. Servér koldskålen med friske jordbær og/eller med mandelkammerjunkere.

Ingredienser til Lavkarbo-mandelkammerjunkere

200 g mandelmel
75 g Sukrinmelis
Revet skal af 1 usprøjtet lime
½ tsk. kardemomme
½ tsk. mandelessens
1 æg

Fremgangsmåde til Lavkarbo-kammerjunkere

Bland mandelmel, Sukrin, limeskal og kardemomme, tilsæt mandelessens og ægget og saml dejen. Tril dejen til valnøddestore kugler, sæt dem på en plade med bagepapir og tryk dem let flade. Bag kagerne ved 175° i 20 min., til de er let gyldne, og lad dem afkøle lidt. Halvér kagerne og tør dem i ovnen ved 175° i 15 min.

Lavkarbo-opskrift: Kristina Marckmann

Flere slankende Lavkarbo / Low carb-opskrifter