Opskrifter

Ravioli med laks

Tirsdag, 30. juli 2013af Redaktion
Sund mad på ingen tid

Ingredienser til ravioli med laks

(2 pers.)
250 g ravioli med ricotta
225 g laksefilet
1 fed hakket hvidløg
1 spsk. olivenolie
150 g slikærter
150 g courgetter
1½ dl fiskebouillon
1 spsk. hvedemel
1 æggeblomme
Saften af ½ citron
Salt og peber

Fremgangsmåde til ravioli med laks

Kog raviolien i letsaltet vand. Skær laksen i mundrette stykker og svits dem i olien sammen med hvidløg. Skær slikærterne i mindre stykker og courgetterne i tern og lad dem svitse med et par min. Bland bouillon, mel, æggeblomme og citronsaft i en gryde og lad det koge igennem under omrøring. Smag sovsen til med salt og peber og vend raviolien og laksen i. Servér med et godt stykke brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Find flere opskrifter her...
Risotto med rejer og asparges
Spaghetti med laks

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop