Opskrifter

Rosmarinstegt flæskesteg

Mandag, 28. november 2011af Redaktion
En dejlig flæskesteg - server med løg i rødvin

En dejlig flæskesteg

(6-7 pers.)

Ca. 2 kg svinekam med svær uden ben
2 fed hvidløg
3 spsk. frisk rosmarin
2 spsk. salt
½ l vand
2 delte løg
1 delt gulerod
2 stilke bladselleri

TIP

Se efter, om sværen er ridset helt ned, ellers bliver den ikke sprød.

Hak hvidløg og rosmarin fint og gnid det godt ind i stegens kødside sammen med lidt salt. Gnid med salt, så det kommer ned mellem sværene. Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger lige, den kan rettes op med lidt sammenkrøllet alufolie. Kom vand og grønsager i bradepanden.
Steg ved 100°, så bliver kødet rigtigt saftigt og godt, og stegen kan skæres i skiver med det samme. Brug et stegetermometer og beregn ca. 2 timer, til det viser 55°. Tage stegen ud og skru op på 250°. Når ovnen er varm nok, sættes stegen ind ret højt i ovnen og efterbrunes, til sværen er sprød og centrumtemperaturen er 65°. Si skyen fra, varm den op og smag til med salt og peber. Jævn med saucejævner.

Prøv også: Flæskesteg med æbler

Løg i rødvin

500 g skalotteløg
5 dl kalvebouillon
2 dl rødvin
75 g koldt smør
4 spsk. balsamico
Evt. lidt sukker

Pil løgene. Kom løg, bouillon og rødvin i en sauterpande og kog ved jævn varme og under jævnlig omrøring under låg ca. 10 min. Tilsæt balsamico og sukker og kog endnu 20 min., til løgene er møre. Rør smørret i og smag til med salt og sukker.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Flere juleretter med gris...


Letsaltet mørbrad
med salat


Ingefærkrydrede
revelsben


Rullepølse

DE FINESTE JULEGODTER

Den smarte julekageform er i silikone, hvis egenskaber gør, at chokoladen, isen etc. nemt falder ud. Formen kan købes for 199 kr. i Familie Journals Shop...

Få tjek på al julemaden her...

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop