Opskrifter

Simremad med svinekæber

Mandag, 2. februar 2015af Anne Skovgaard-Petersen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Simremad er rigtig vintermad og smager fantastisk. Simremad med svinekæber med æbler og porrer serveret med grov kartoffelmos og evt. en rødbedesalat

Opskrift på svinekæber med æbler og porrer

(4 pers.)

Ca. 750 g afpudsede svinekæber
2 spsk. olie
Salt og peber
1 spsk. tomatpuré
2 laurbærblade
2-3 kviste timian
5 dl æblemost
2 syrlige æbler
3-4 porrer
Hakket persille

Grov kartoffelmos:
750 g store kartofler
50 g blødt smør
Salt og peber
Hakket persille

Sådan laver du simremaden med svinekæber

Brun kæberne godt i en gryde i olien og giv dem salt og peber. Tilsæt tomatpuré, laurbærblade, timian og æblemost. Lad det simre ca. 1 time under låg. Rens og skyl porrerne og skær dem i 2 cm tykke skiver. Skær æblerne i både. Kom det i gryden og lad det simre ca. 20 min., til kæberne er meget møre. Smag til med salt og peber.

Grov kartoffelmos: Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre halvt dækket af usaltet vand. Hæld vandet fra og gem det. Mos kartoflerne groft med smørret og tilsæt vand, til konsistensen
er passende. Smag til med salt.

Rødbedesalat

4-5 skiver syltet rødbede
1-2 julesalat
1 spsk. olie
Salt og peber

Skær rødbederne i tern og julesalaten i skiver og bland det i en skål. Bland olie og 1 spsk. rødbedelage
med lidt salt og peber og hæld det over.

Skønne supper