Opskrifter

Skindstegt kulmule med broccolisalat

Mandag, 13. januar 2014af Redaktion
Nem og sund middag med fisk og grønt

Ingredienser til skindstegt kulmule med broccolisalat

(2 pers.)

400 g kulmulefilét med skind
Salt
1½ dl mørke linser (beluga eller le pui)
1 skalotteløg
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. olivenolie
Revet skal af ½ usprøjtet citron
1 tsk. flydende honning
Salt og peber
3 små æbler
20 g smør
250 g broccoli med stilk

Fremgangsmåde til skindstegt kulmule med broccolisalat

Drys fisken på kødsiden med salt og lad den trække 20 min. Kog linserne i saltet vand i 20 min, eller til de er møre. Pil skalotteløget og skær det i tynde skiver. Rør en dressing af eddike, olie, citronskal, honning, salt og peber.

Udkern æblerne og skær dem i små både. Læg dem straks i dressingen sammen med løget. Kom også linserne i dressingen.

Skær broccolistilkene i tynde skiver og del toppen i små buketter. Damp begge dele i en gryde med 2 dl vand og lidt salt i 1-2 min., til de lige er blevet mere bløde end rå. Vend dem i dressingen.

Skær fisken i to ensartede stykker og steg dem 7 min. på skindsiden, til de er sprøde, og så 1 min. på kødsiden. Servér med salaten.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Nem fiskechowder
Nøddepanerede rødspætter med rejesovs


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop

Masser af gode