Opskrifter

Sprød quesadillas med kylling

Torsdag, 19. december 2013af Redaktion
Nemt og godt til hverdag

Ingredienser til sprød quesadillas med kylling

(2 pers.)

300 g hakket kyllingekød
30 g havregryn
1½ dl tomatjuice
50 g cheddar
50 g gulerødder
50 g rødkål
2 fed hvidløg
1 spsk. frisk timian
1½ tsk. salt
1 knsp. peber
2 tortillaer

Tilbehør
Råkostsalat

Fremgangsmåde til sprød quesadillas med kylling

Rør kødet med havregryn, tomatjuice og revet cheddar. Riv gulerødderne, hak kål og hvidløg fint og rør det i farsen sammen med timian, salt og peber. Fordel farsen på den ene tortilla og læg den anden over, tryk let, så tortillaer og fars hænger sammen. Steg quesadillasen på en pande uden fedtstof ved jævn varme ca. 10 min. på hver side. Servér quesadillasen med en god råkost.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Pastatærte med skinke
Bagt pasta med broccoli


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop