Tak for sidst

Mandag, 4. november 2013
af Redaktion
Med denne uges Familie Journal får du et splinternyt Lavkarbo-hæfte, der er fyldt med lækker julemad. Du kan også læse om Pernille, der har mistet hukommelsen, og så får du flotte strikkeopskrifter med grafiske mønstre og masser af opskrifter på lækre efterårsretter med svampe, kastanjer og nødder.

Af chefredaktør Anette Kokholm

Sidste weekend havde jeg den store glæde først at være vært på Familie Journals stand på messen Kreative Dage i Fredericia, og lørdag aften sad jeg så og tog telefoner i callcentret hos TV 2 og Kræftens Bekæmpelse.

SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Det er sjældent, at jeg har været så fyldt op af møder med mennesker, som jeg blev i den weekend. Fyldt op af glade læsere, der fortalte om, hvor længe, de har holdt bladet, og hvor glade de er for det. Der var også forslag til forbedringer, javist, men langt i overtal var de positive tilkendegivelser.



Tømte sparegrisen

Og som om det ikke var nok, så blev jeg kastet ud i nogle samtaler lørdag aften, som i den grad fyldte på en helt anden måde. For jeg talte med børn, der havde tømt deres sparegris for at kunne støtte Knæk Cancer. Med en enkemand, der blot ville have sin afdøde hustrus navn på skærmen og derfor gav 10.000 kroner. Med en kvinde, der havde mistet sin søster, og med en dreng, hvis mormor netop var erklæret rask.

Det gjorde et kæmpe indtryk. Så jeg vil gerne personligt takke alle jer, der kom forbi standen i Fredericia eller ringede til mig i København. Jeg vidste det jo ellers godt, men blev husket på det igen. Familie Journals læsere er bare de bedste!

Mange hilsner

Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her

Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.

Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"