Ugens blad: Påskeskæg med æg og krydsord

Mandag, 21. marts 2016
af redaktionen
Med dit Familie Journal i denne uge følger et stort hæfte med krydsord til alle påskedagene. Og så får du masser af spændende og sjove æggeretter til påskebordet!
Familie Journal nr. 12/2016

Vil du have abonnement på Familie Journal?
Klik her, for at se de aktuelle abonnementstil
bud >>

Mormor banede vejen

19-årige Pernille og 21-årige Solveig Mørk Hansen er i dag efterspurgte modeller og lever et liv i sus og dus – takket være deres mormor. Det var nemlig mormor, der så at sige skubbede de smukke søstre ind på catwalken.

Mona gav mig livsglæden tilbage

Der blev bestilt vågekone, for personalet på plejehjemmet i Aabenraa vidste godt, at Mortine Mindermann måske ikke havde langt igen. Mortine var trods alt 98 år og syg. Men så dukkede vågekonen Mona Beck op ...

Påskeskæg med æg

Påske og æg hænger uløseligt sammen. I denne uges Familie Journal får du bud på æggeopskrifter, der nok skal vække begejstring hos påskens gæster.

Tip: I bunden af denne side finder du mere inspiration til påskemaden.

Familie Journal nr. 12 er på gaden d. 21. marts 2016.

Chefredaktøren fortæller...

I min familie har vi en dejlig tradition om at ses i påsken over en god frokost. Til dagen hører også en lang og frisk gåtur, og her er det så, at vi altid lige skal tale om, hvor påsken ligger.

Den falder tidligt i år, som man åbenbart siger. Hvorfor ordet ”falder” har sneget sig ind, har jeg aldrig helt forstået, men tidligt falder den. Eller kommer den. Eller ligger den.

SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Nogle år i påsken kan vi faktisk sidde udenfor og spise. Vel skal vi finde en lækrog og have de store frakker på og tæpper om benene, men ud skal vi.

De år på terrassen med det veldækkede bord, efterfølgende leg i haven og den lange tur med solen i øjnene, det er sådan, jeg helst husker påsken. Men der har også været en del år med frokost i brændeovnens skær og gåturen i hvirvlende sne og med blæsten piskende i ansigtet.

Uanset hvad, så er påsken mere end velkommen. Det er så dejligt med traditioner, især når de indebærer, at vi ses med dem, vi holder af.

Og at den falder tidligt, betyder jo bare, at det velfortjente pusterum fra arbejde, skole og andre forpligtelser falder på et tørt sted. Der var den igen med ”falder”.

Jeg ønsker jer alle nogle dejlige påskedage – gerne i selskab med vores dejlige blad!

Vil du have fingrene i Familie Journal med det samme?

Du kan downloade og læse Familie Journal på din Ipad.
Det er helt enkelt at komme i gang:

1. Du går ind på AppStore på din Ipad.
2. Du skriver Familie Journal i søgefeltet i højre hjørne.
3. Du trykker på søgeknappen på dit tastatur.
4. Du installerer dit ugeblad.

Lav en dejlig påskefrokost