Ugens blad: Sød sommeroman af Dorte Roholte

Mandag, 11. juli 2016
af redaktionen
Glæd dig til den hyggelige sommerroman, der følger med denne uges Familie Journal!
Familie Journal nr. 28/2016

Vil du have abonnement på Familie Journal? Klik her, for at se vores abonnementstilbud >>

Vil du læse Familie Journal på din iPad? Klik her, for at hente bladet >>

Familie Journal i denne uge

Torben imponerede med en æblekage

Det var Agnes’ søn, der opfordrede sin mor til at finde en partner, og hun prøvede en datingside på nettet. Her blev hun kontaktet af Torben, og allerede ved første besøg hos ham var hun klar over, at hun havde mødt den nye mand i sit liv. Han er hendes bud på Danmarks bedste kæreste.

Grydelapper kartoffelvarmer

De hyggelige, nostalgiske grydelapper og den praktiske kartoffelvarmer er hæklet efter samme opskrift, bare med forskellige garntyper. Det er lige et projekt, man kan holde ud at sidde med i sommervarmen!

Sød sommerroman

I denne uge får du et hæfte med en hyggelig sommerroman af Dorte Roholte:

Mette har længe drømt om at starte en hundepension, og nu har hun alt parat og mangler kun en kassekredit som rygstød. Men i banken bliver hun nærmest taget i forhør af en mistænksom bankrådgiver, så måske Mette må droppe sin drøm og nøjes med sin egen rare hund?

SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Chefredaktøren fortæller...

Anette Kokholm

Hvordan bliver en artikel til? Hvordan laver I bladet? Og hvem er det, der tegner de dejlige tegninger til romanerne?

Disse spørgsmål får jeg faktisk ofte fra læserne. Og jeg kan godt forstå det. Det, der for os herinde er verdens bedste arbejde, er helt ukendt for andre. Selv har jeg det sådan, at der næsten ikke er noget mere interessant end at komme med bag om kulisserne.

Jeg kan endnu huske mig selv som barn siddende på en omvendt træ-ølkasse på Kristeligt Dagblads trykkeri og se, hvordan aviserne sprøjtede ud af pressen. Min far var typograf, og jeg var sikkert med af nød på grund af manglende barnepige. Men stemningen, lydene og lugten af tryksværte har aldrig forladt mig og er måske en af grundene til, at jeg valgte at blive journalist.

I dag vil jeg gerne invitere med ind i Troldmandens værksted. Vores hyggelige sommernoveller om Mettes hundepension indeholder nemlig illustrationer, som er lavet af vores dygtige layouter Tina Sommer.

Hvordan hun gør, kan du se i filmen nedenfor. Filmen er fra et andet tillæg fra Tinas hånd, men teknikken er den samme. Det er virkelig sjovt at få indblik i.

God fornøjelse!

Abonnement på Familie Journal