Uhmmm! Julefrokost

Mandag, 19. december 2011
af Redaktion
Hånden på hjertet - der er ikke noget som julefrokosten anden juledag
Familie Journal, der udkommer mandag 19. december 2011
Familie Journal, der udkommer mandag 19. december 2011

Af chefredaktør Anette Kokholm

Prøv engang at tjekke vores madsider i Familie Journal i denne uge.
Bliver vi sultne, når vi ser stegen, andeleverpostejen og oksebrystet - for slet ikke at tale om silden? Ja jeg gør i hvert fald. Der er nu ikke noget som julefrokosten.

Viking til bords
Tit føler jeg mig som en viking, når jeg sidder der i timevis, og det ene bugnende fad efter det andet lander på bordet. Var det ikke sådan de gjorde i virkelig gamle dage? Spiste til de faldt ned af stolene? Og skyllede efter med mjød?

For store og små
Jeg glæder mig i hvert fald til min families traditionsrige julefrokost anden juledag, hvor vi samler gamle, unge og os midt imellem til det store kolde bord.

Rigtig glædelig jul

PS Du finder også masser af julemad her på familiejournal.dk

Ris og ros til Anette: Skriv her