Familie Journal på flodkrydstogt: Bare én dans til!

Torsdag, 2. februar 2017
Karna Bunk-Jensen
Rejseglæde og fællesskab er i høj kurs på flodkrydstogtet gennem Normandiet. Og selv et oversvømmet Paris kan ikke spolere humøret. Det kan derimod en overbelastet ankel, når musikken spiller op til dans på skibet.
Familie Journal på flodkrydstogt: Der er både danske og franske par på skibets dansegulv.

– Yeees! Tilskuerne kommer med ophidsede tilråb, da det står klart, at det danske hold vinder eftermiddagens turnering. Vi er ikke til fodboldkamp, men om bord på flodskibet MS Renoir, hvor Elisabeth Hermansen fra Egå netop har scoret det afgørende point i hollandsk billard. Det slanke flodskib er på vej ad Seinen fra Paris til Normandiet, og vi er godt en snes gæve jyder, der allerede har lært hinanden lidt at kende i bussen fra Nordjylland til Paris. Nu er vi så her i skibets salon, hvor Edith Piafs vemodige stemme lyder ud af højtalerne, og hvor nogle af os allerede har skiftet til pænt tøj før middagen. Andre befinder sig stadig på soldækket, hvor de slænger sig i solsengene, deltager i dagens aerobic-undervisning eller blot nyder synet af den franske flodbred: små bondehuse med skodder spredt i det grønne landskab og gamle slotte og kirker hugget ud af de klippesider, de ligger på.

Havde ondt i maven

Fællesskabet er det, der gør, at Elisabeth Hermansen foretrækker grupperejser. Hun er en af flere enlige kvinder blandt rejsens deltagere, som ikke kender andre end dem, hun møderundervejs. Men i dag elsker hun at møde nye mennesker. Sådan har det ikke altid været.
– Første gang, jeg tog alene afsted, var jeg så bange for, at de andre skulle tro, at jeg bare var ude efter en mand. Jeg havde helt ondt i maven, husker Elisabeth,
der dog hurtigt fandt ud af, at der var mange andre som hende.
Den første solorejse var for Elisabeth også begyndelsen på et nyt, selvstændigt liv på den anden side af de 60. Hun var blevet skilt efter
27 års ægteskab og havde været tæt på at dø under en fejloperation, som blev efterfulgt af et svært sygdomsforløb. Oveni kom moderens død, som blev Elisabeths wake-up call.
– Pludselig var der ingen, jeg skulle tage mig af. Jeg har lært, at livet ikke er en selvfølge, så nu sørger jeg for at opleve så meget, som jeg kan. Nu er det min tur!
Og Elisabeth har ikke spildt tiden. Rusland, USA, Malta, Spanien, Italien, Grækenland, Island, Færøerne, Nordkap og Østrig har hun besøgt.
– Livet kan simpelthen ikke blive bedre, og selv om jeg er alene, føler jeg mig aldrig ensom. Min datter og mine veninder spørger, hvordan jeg tør rejse alene, men sandheden er, at jeg ikke tør lade være, ler den 62-årige kvinde, som ofte er blandt de første på skibets dansegulv.
– Og hvis nogen får sure opstød, fordi jeg danser med 17 forskellige mænd, så er det deres problem, tilføjer hun og ler igen.

Familie Journal på flodkrydstogt: Det er små, hyggelige havnebyer som Honfleur, Familie Journal sejlede forbi på flodkrydstogtet på Seinen.
På flodkrydstogtet kom Familie Journal forbi hyggelige havnebyer som Honfleur

Sang i bussen

Familie Journal på flodkrydstogt: Skål! Ole og Mona Kristensen synes især godt om Creme au Calvados, som de smager på det gamle La Maison Busnel-destilleri i Normandiet.
– Skål! Ole og Mona smager Creme au Calvados på La Maison Busnel-destilleriet.
Familie Journal på flodkrydstogt: Åkanderne gør Monets Have i Giverny let at genkende fra malerierne, og Ane-Grete Marckmann fotograferer det berømte motiv.
Ane-Grete Marckmann fotograferer de berømte åkander i Monets Have.

Salsa og sømil

Vil du også på flodkrydstogt?

Familie Journal var på flodkrydstogt på Seinen med Nilles Rejser. Skibet har plads til 158 passagerer, har to dæk og soldæk, all inclusive bar, lounge med dansegulv og restaurant.
Læs mere på nilles.as, eller ring til Nilles på telefon 70216022.