Fem gode råd mod kaffepletter

Fredag, 20. januar 2012
af Redaktion
En god kop kaffe kan være lig med irriterende rande og pletter. Kom af med dem med læsernes gode råd
Foto: All Over
Foto: All Over

1

Kaffeplet væk med en ble
A.W., Randers:
Ved et uheld tabte jeg en halv kop kaffe på mit nye gulvtæppe. Lynhurtigt tog jeg en engangsble, lagde oven på pletten, trådte lidt på den og lod den ligge lidt - og pletten var væk.

2

Ingen kaffedryp
B.S.R., Hobro:
Irriterende dryp fra termokanden på duge og borde kan undgås meget nemt. Jeg har sat en filtpude af den type, man sætter under stoleben, fast ca. 2 cm under tuden på kanden. Når filtpuden bliver grim at se på, skiftes den bare ud, og den er 100 procent sikker.

3

Væk med randene
A.H., Frederiksberg C.:
Hvis der f.eks. er te- eller kafferande i krus eller kopper, behøver man bare at tage en af de gul/grønne skuresvampe. Gnub rundt et par gange med den grønne side, og misfarvningen er væk. Man behøber ikke at putte eddike eller andet i.

4

Ren kaffemaskine
V.G., Kastrup:
Når kaffemaskinens vandbeholder skal gøres ren, kan det være svært at komme ind i alle kroge bag rør og langs bunden. Men bruger man en lille rund pensel, går det hurtigt og nemt.

5

Bagepulver i kaffekanden
R.L., Aalborg:
Hvem kender ikke til det, at kaffe og te laver nogle grimme brunlige belægninger. Jeg kommer altid en spsk. bagepulver og 1 dl vand ned i kanden, sætter låget på og ryster kanden. Kanden skylles, og kanden er blank og giver ikke bismag.

Fem gode råd mod striber og pletter

Billigste kaffemølle er næstbedst

Kaffe med god samvittighed