Sådan genkender du stress

Mandag, 29. marts 2010
af Redaktion
Ofte opdager man ikke, at man er stresset, før der kommer så kraftige tegn, at man ikke kan få sin hverdag til at fungere. Men tag det i opløbet, og genkend tegnene
Foto: All Over Press, Anjo og Colourbox
Foto: All Over Press, Anjo og Colourbox

Den bedste definition på stress er, "når krav og ressourcer ikke passer sammen". Det er dér, man går ned med stress, og også dér, udbrændtheden kommer ind i billedet. Det rammer især kvinder i omsorgsarbejde, men alle kan komme i farezonen, når de gerne vil yde en indsats.

Fis i bøtten
Første punkt i stresshåndtering er at kende sit "stresso- meter" og sætte ind i tide.
Min akupunkturlærer kaldte de første af kroppens stress-signaler for "fib", en forkortelse af "fis i bøtten", og det behøver vist ikke nærmere forklaring. Med stress opstår for meget varme i kroppen, varme stiger til vejrs, og når varmen suser rundt i øverste etage, mister vi det kølige overblik og får ja, fis i bøtten. Man behøver ikke vurdere det på nogen skala. Kroppen sladrer, også om det.

Lyst til salt
Tjek dig selv. Kig på din tunge. Stress ses ved, at det yderste af tungespidsen er mere rød end resten af tungen. Personligt har jeg en alarmklokke omkring salt. Mit saltforbrug stiger i takt med stressniveauet. I den kinesiske medicin-teori hænger alt sammen, og den smag, der er forbundet med nyre-energien, er salt. Så når man har hang til saltkrukken, betyder det, at man har gjort indhug i nyre-energien.

Tag en ting af
Lær dine stress-symptomer at kende. Tag de første tegn alvorligt. De kan være meget forskellige. Fx tics ved øjnene. Dårlig nattesøvn. Vejvrede. Tiltagende klynk og brokkeri. At man taler meget. Eller grimt, eller at man laver mange overspringshandlinger. Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt og pålægger derfor ofte os selv ekstra opgaver for at nå et godt resultat. Det duer ikke, når det kniber med at få enderne til at nå sammen. Så tag en ting af. Streg ud, brug viskelæder, sparekniv, så du ikke brænder helt sammen.

Af Kirsten Aarslev

Se også:
Sådan slipper du for stress
Viden om overgangsalderen