Inkontinens - et stort tabu

Har du svært ved at holde på vand, luft eller afføring i visse situationer eller hele tiden, lider du af inkontinens.

Det er du ikke alene om, for inkontinens er en temmelig almindelig lidelse, der rammer cirka hver 10. mellem 5 og 90 år her i landet. På trods af hyppigheden snakkes der ikke meget om inkontinens, og mange går helt op til fem år med generne, inden de søger læge.

Læs også: Jeg tissede i bukserne i otte år

Vi skammer os over inkontinens

9 ud af 10 holder lidelsen hemmelig for deres omgivelser. Vi skammer os simpelthen over ikke at kunne holde på vand, luft eller afføring.
Kun et fåtal er under behandling, og det er ærgerligt, for 7 ud af 10 bliver fri for eller får forbedret inkontinensen, når de kommer i behandling.
Inkontinens skal tages alvorligt. Tilstanden kan have stor negativ indvirkning på livskvaliteten. Symptomerne kan give problemer i forhold til dagligdags aktiviteter som indkøb, rejse og ferie, fordi man er nervøs for ikke at kunne nå på toilettet. Mange med inkontinens har også tendens til at isolere sig socialt af frygt for pinlige situationer og lugtgener.

To typer urin-inkontinens

De to mest almindelige former for urininkontinens er stress­inkontinens og trang-inkontinens, også kaldet urge-inkontinens. Og så findes der en blanding af
de to.
Læs mere på Kontinensforeningens hjemmeside

Stressinkontinens

Hvis du får våde underbukser af at grine, nyse, løfte noget tungt eller måske løbe en tur, har du symptomer på stressinkontinens.
Stressinkontinens ses hyppigt hos kvinder og skyldes svigt i urinrørets lukkemekanisme.
Årsagen til stressinkontinens kan typisk være fødsler, overvægt, svækket bækkenmuskulatur, kronisk forstoppelse, nedsynkning af underlivet og efter overgangsalderen også ofte svage slimhinder i urinrøret, der kan føres tilbage til østrogenmangel.

Tranginkontinens

Oplever du ofte pludselig stor trang til at lade vandet og når måske ikke toilettet, før det er for sent, har du symptomer på tranginkontinens.
Årsagen er ofte uklar, men skyldes manglende kontrol af vandladningsrefleksen og blæremusklen. Vanddrivende medicin eller store mængder væskeindtag kan give tranginkontinens.
I sjældne tilfælde kan trang-inkontinens skyldes alvorlig sygdom, så det er altid vigtigt at gå til lægen med inkontinenssymptomer.

Læs også: Inkontinens hos kvinder

Hvad kan du selv gøre?

• Allerførste råd er: Søg læge. Vær ikke flov, for lægen har hørt om problemet talrige gange og er rent faktisk i stand til at hjælpe langt de fleste. Måske lider han eller hun selv af samme problem - for det er jo en meget almindelig lidelse.

• Træning af bækkenbunden er vigtig, for at musklerne kan fungere optimalt og hjælpe blæren og blærens lukkemuskel i at holde på vandet.

• Vand er sundt, og det er godt at drikke rigeligt, men ikke mere end mellem halvanden og to liter væske om dagen, det er nok.

• Væn blæren til langsomt at kunne indeholde mere urin. Hold dig lidt længere, når vandladningstrangen melder sig og øg intervallet hen over nogle uger, så du til sidst kun går på toilettet hver anden til tredje time.

• Hold maven i orden med fiberholdig kost, vand og daglig motion. Forstoppelse kan give anledning til urininkontinens.

• Undgå overvægt, som kan være medvirkende årsag til udvikling af urininkontinens.