Til Julies bedste

Mandag, 20. oktober 2008
af Redaktion
Da Julie stak af hjemmefra, flyttede hun ind hos sin bror og hans familie. Men hendes mor er imod, og Julie frygter, at hun slet ikke må se sin bror mere.

Julie er 13 år, og for otte måneder siden tog hun en beslutning: Hun flyttede fra sin alkoholiserede mor og ind hos sin bror og hans kone og to børn. Det måtte Julie bare ikke. Julie skal i stedet flytte ind hos en plejefamilie, for det, synes Helsingør kommune og hendes mor, er bedst for hende.

Stak af hjemmefra
Daniel Skaaning Sandersen, 26 år, var 13 år, da Julie blev født. Da han selv flyttede hjemmefra, lovede han sin lillesøster, at han altid ville passe på hende. Hun skulle bare ringe til ham, så ville han hjælpe. En dag, da Julie havde fået nok, fortalte hun sin mor, at hun skulle til tandlæge, og så gik hun ned til toget. Hun havde taget sin beslutning: Hun ville ikke længere bo hjemme. Ida og Daniel tog imod Julie, men de gav også straks de sociale myndigheder besked.
- Vi ringede til kommunen og politiet, så alle vidste, hvor Julie var, siger Daniel.

Trives som en familie
Livet hos storebror er meget anderledes end hos mor. Her er faste måltider, hjælp til lektierne, og to voksne der har tid til at snakke med Julie.
- Mine veninder ved godt, at min mor drikker, men jeg har aldrig snakket med andre voksne om det, siger Julie Selv synes familien, det hele går fint, og Julie vil allerhelst blive, men det er myndighederne altså ikke enige i.
- Vi har søgt om at være plejefamilie for Julie og troede ikke, det kunne være svært at blive accepteret. Siden februar har vi haft besøg af otte forskellige sagsbehandlere, men Julie taler de ikke med, fortæller Daniel.

Frygter at miste kontakten
En venindes forældre er i stedet blevet godkendt som plejefamilie. En ordning, som Julies mor kan godkende, men det er også hende, der skal afgøre, hvor meget Julie må se sin bror. Og det gør Julie bange.
- Hvis jeg ikke kan bo her, er det o.k., at jeg kan bo hos min veninde, men hvis jeg ikke mere må se min bror, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, siger Julie.
- Jeg vil altid være der for hende. Det lovede jeg, da hun var lille, og det vil jeg holde. Det handler om kærlighed, men det handler også om respekt for Julie. Hvorfor vil ingen høre, hvad hun siger? Jeg fik et godt liv på trods af min barndom - det skal min lillesøster også have, siger Daniel.