Husker du 1974?

Onsdag, 4. maj 2011
af Redaktionen
Året 1974, som er emnet for næste uges ”Husker du...”-dvd var alt andet end kedeligt. Kom allerede nu i stemning med en stribe tilbageblik på Famlie Journals sider samme år

Enhver, der har oplevet året 1974, husker uden tvivl det israelsk fødte fænomen, Uri Geller, der brillerer med - tilsyneladende ved tankens kraft - at bøje og knække gafler på tv og overbeviser selv skeptiske eksperter om sine overnaturlige evner. Også "Havets hemmeligheder" med Jacques Cousteau er blandt årets tv-højdepunkter, og tidens ungdoms-tv beretter lige på og hårdt om bl.a. alkoholisme og prostitution.

Hønsestrik og auktionsteater
Alma Hofstätter udgiver bogen "Hønsestrik" og bliver ophavskvinde til moden og strikkestilen af samme navn. Det kan ikke blive spraglet nok, og selv mændene nørkler med garn og pinde. Elsam planlægger at opføre et atomkraftværk på Gyllingnæs, men protestbevægelsen mod denne energiform er så massiv, at planerne droppes for altid. Også teatergruppen Solvognen skaber røre i andedammen, når de forklædt som julemænd eller natosoldater indtager gaderne med deres politiske aktionsteater.

Frihedens vinde
Og den amerikanske rockgruppe, Dr. Hook, gør lykke hos det voksne publikum ved at smide tøjet, mens teenagerne dyrker anderledes pæne idoler som David Cassidy og Donny Osmond. Internationalt blæser frihedens vinde: Diktaturerne i både Grækenland og Portugal afgår ved døden.

Start din dvd-samling nu
Gennem i alt 20 uger giver Fami¬lie Journal i samarbejde med DR læserne mulighed for at opleve eller genopleve vores nyere historie: "Husker du…" er 20 medrivende dvd'er, der med baggrund i DR's store arkiv viser en perlerække af dokumentariske, sjove og underfundige klip fra ind- og udland i 1960'erne og 1970'erne: Dvd'erne, som hver dækker et historisk år, koster 43 kroner stykket.

Af: Johan Isbrand

Se her, hvad der prægede Familie Journals sider i 1974

Vind en film om dig selv

Flere gallerier
Husker du 1971?

Husker du 1972?

Husker du 1973?