Viggo Sommer - Ramt af kærlighed i moden alder

Onsdag, 8. juni 2011
af Redaktion
– Måske var jeg lidt ved at miste troen på at finde kærligheden igen, dengang jeg mødte Benedikte, men i dag er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har været heldig, siger Viggo Sommer, om sin kær¬lighed til kgl. skuespil¬ler, Benedikte Hansen
? Vores langdistance-forhold har også den fordel, at der ikke er mange sure mandage i det, men at man tværti­mod glæder sig til at se hinanden hver gang. Foto: Henrik Bjerg
? Vores langdistance-forhold har også den fordel, at der ikke er mange sure mandage i det, men at man tværti­mod glæder sig til at se hinanden hver gang. Foto: Henrik Bjerg

Viggo Sommer er en forelsket mand til op over begge ører. Men samtidig også let­tere forundret over, at en berømt og fetereret kongelig skuespiller som Benedikte Hansen har kastet sin kærlighed på netop ham, som mest er kendt for "De Nattergale" og "The Julekalender". Som han selv siger:

- Vi kommer jo virkelig to vidt for­skellige steder fra - også miljø­mæssigt. Jeg er bonderøven, og Benedikte er divaen fra Det Kon­gelige, ikke? Det stod ikke lige­frem i kortene, at det var os, som skulle finde sammen.

Benedikte var en interessant dame
Kærligheden mellem 52-årige Benedikte Hansen og den to år ældre Viggo Sommer opstod sidste sommer på Samsø, hvor de begge optrådte på Brundby Rock­hotel. I starten af deres samarbejde tænkte han slet ikke i "kæresteba­ner", påstår han.

-Jo, jamen jeg syntes da selv­følgelig, at Benedikte var en meget interessant dame. Meget, men jeg var nået til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde det godt med at være single. Jeg kan godt finde ud af at være alene, men alli­gevel var jeg måske også lidt ved at miste troen på at finde kærlig­heden igen, for inderst inde ville jeg den jo sikkert gerne. Mit liv er i hvert fald ikke blevet dårligere efter mødet med Benedikte.

Kærlighed på langdistance
Det er nok det nærmeste ,Viggo Sommer kan komme en "vest­jysk kærlighedserklæring", og så skulle man tro, at det ikke kunne gå hurtigt nok for ham med at rykke teltpælene op og flytte sammen med sin københavnske kæreste, men "uha, da, da, da da" nej, for "det er bå'r dæjli", som de har det med deres kærlighed pr. langdistance lige nu.

- Nej, vi er ikke faret hoved­kulds frem med at flytte sammen og sælge vores boliger, for jeg har set forfærdelige eksempler på folk, som er hoppet ud i det med begge ben, og så gået fra hinanden igen ikke engang et år efter. Vi var begge meget indstillet på, at det skulle være et langdistan­ceforhold i starten. Det har også den fordel, at der ikke er mange sure sokker i det, men at man tværtimod glæder sig til at se hinanden.

Af: Erik Pedersen

Læs mere

Succes i kærlighed og musik

Seniordating hitter: Sådan nogle som os har jo brug for en kæreste

Vi fandt lykken efter 28 år