Familie Journals guldhjerte

Tirsdag, 29. juli 2014
af Greta Johannesen - Foto: Birger Vogelius
Charlotte Rudnik fra Vejle er aspirant til at modtage Familie Journals guldhjerte, fordi hun altid står klar til at hjælpe andre, selv om hun har rigeligt med udfordringer på hjemmefronten.
Lis er gift med en transvestitOpskrift på hindbær-cheesecakeSy-, strik- og hækleopskrifter:
Ægte tresserkjoler

Charlotte Rudnik er født med et stort omsorgsgen, og det er ikke uden grund, at hun er med i foreningen, "De Glade Givere". Penge har hun ikke mange af, det har man ikke, når man i en alder af 46 år er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper.

Læs også: Hanne har hjerte for børn

Til gengæld har hun et stort hjerte for børn: Hendes egne såvel som fremmede børn, der har brug for omsorg. Charlottes to yngste børn bor stadig hjemme. Hendes 18-årige søn lider af angst, og hendes 21-årige datter har en kognitiv adfærdsforstyrrelse og er ikke alderssvarende i sin udvikling.

Datter med halvsides lammelse

- Min ældste datter Natascha, som er William og Milas mor, er født med en halvsides lammelse i kroppen. Hun har også ofte brug for hjælp i hverdagen, for det kræver noget at have så små børn, siger Charlotte. Heldigvis bor Natascha og børnene lige om hjørnet, så vi ses hver eneste dag.

Hverdagen kan med andre ord være ret udfordrende. Alligevel lykkes det Charlotte at give en hånd med eller slå en sludder af i det bofællesskab for handicappede, som hun er nabo til, og hun nyder at være besøgsven i den gruppe, der hedder "De Glade Givere".

Læs også: Marianne har et hjerte af guld

- En mor elsker sine børn, også selv om det ikke går, som man drømmer om, inden de bliver født. Måske elsker mødre deres børn endnu mere, netop fordi de har brug for hjælp? funderer Charlotte, der blev enlig mor, da alle tre børn var små.

Har fået sit ønskejob

Om et par måneder får hun endelig bevis på, at hun kan det, hun har gjort hele livet: Hjælpe andre. Hun har allerede fået ønskejobbet på et plejehjem, der gerne ville vente på, at hun består sin uddannelse. De ved nemlig godt, at Charlotte har et stort hjerte for sine medmennesker.

Og sidst på sommeren vil det vise sig, om det bliver Charlotte, der modtager et ægte guldhjerte specielt designet til Familie Journal af smykkedesigner Lene Hald.
Hver uge i Familie Journal kan du læse om andre mennesker med (guld)hjertet på rette sted.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.