Min mongolsøn var en gave fra Gud

Mandag, 12. januar 2015
af Mary Steengaard, foto: Poul Anker Nielsen
I første omgang ville Heidi slet ikke vide af sin søn, da hun fik at vide, at han havde Downs syndrom. Men nu – 22 år efter – har hun kun ét budskab til alle, der måtte frygte samme skæbne: Vær rolig, dit barn fylder dit liv med en fantastisk kærlighed!

- Jeg ville have haft et lykkeligere liv, hvis jeg ikke havde fået et mongolbarn.

Det barske udsagn, som Heidi Olsen læste i en artikel, fik hende til prompte at reagere.

- Jeg er selv mor til en mongolsøn, og jeg blev simpelthen så harm, da jeg læste om denne anden mor, der åbenbart slet ikke har opdaget den lykke, det kan være netop at blive velsignet med et mongolbarn, fortæller den 44-årige hjemmehjælper, der fik stor trang til at fortælle omverdenen om livet med et barn af en lidt anden støbning.

Heidi skrev et brev til Familie Journal og bad os komme til Esbjerg og høre, hvor godt livet kan være, netop fordi man har en mongol i familien.

Fik et chok

- Jeg var 21 år, da min mand og jeg fik Mike, og fordi man var i tvivl, om han havde slugt noget grønt fostervand, røg han direkte på neurologisk afdeling efter fødslen. Selv skulle jeg straks have en udskrabning, fordi moderkagen ikke kom ud af sig selv, så det var først næste morgen, min mand og jeg kom hen til børneafdelingen, hvor Mike lå.

Hér blev parret præsenteret for en hård kendsgerning.

"Ja, du har så fået en mongoldreng!"

- Sådan blev det sagt, og det var fuldstændig som at få en spand koldt vand i hovedet. Jeg begyndte at hyle og ville slet ikke have ham, for jeg vidste ikke, hvad mongol var. Min mor måtte holde ham i første omgang, indtil jeg faldt til ro og fik ham i armene.

Læs også om Kristel, der i 30 år har været mor til sin adoptivsøn Bo, som har Downs Syndrom.

Skulle lære at acceptere det

Populære artikler på familiejournal.dk

12-årige Kirstine har fået nyt hjerteStrikkeopskrift: Herlig raglansweater til hamStrikkeopskrift på barnevognsophæng med bedårende ugler

Heidi fik at vide, at der var 98 procent sikkerhed for, at hendes nyfødte dreng var mongol, men prøver skulle vise, om han hørte til de sidste to procent.

- Der ville gå 10 dage, før vi vidste besked med sikkerhed, og vi klyngede os helt vildt til de to procent. Man kunne overhovedet ikke se noget på Mike, men da resultatet forelå, var der ingen tvivl. Vi havde fået en mongoldreng. Da vi sad til den afgørende samtale, nævnte lægen ordet mongol i hver eneste sætning for, at vi kunne lære at acceptere det. Det har sidenhen betydet, at ordet mongol ikke et skældsord for os, men et ord, vi bruger helt afslappet.

Flov over sin søn

Heidi skulle vænne sig til at have et barn, der ikke var helt normalt.

- I starten var jeg da lidt flov over ham, og jeg fortalte ikke Gud og hvermand, at han var mongol. Jeg var i øvrigt også bange for, at min mand skulle forlade os af den grund.

Men Mike har fra dag ét været det mest kærlige og morsomme barn, man kunne forestille sig. Han er jo stort set altid i godt humør, tænker det bedste om andre mennesker og er bund­ærlig. Han melder helt klart ud, så man altid ved, hvor man har ham. Det er noget, vi andre kunne lære meget af. Men bedst er hans ubetingede kærlighed og evne til at gøre folk glade.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.