Opskrifter

Julesukker

Lørdag, 17. november 2012af Redaktion
Brug sukkeret til teen eller som drys på kager, desserter og ikke mindst på æbleskiverne

Ingredienser til julesukker

1 appelsin
1 stang vanilje
2 kardemommekapsler
2 hele nelliker
300 g sukker

Sådan gør du
Riv den yderste skal af appelsinen og stød kardemommefrø og nelliker i en morter. Kom appelsinskal, de stødte krydderier og kornene fra vaniljestangen i en blender sammen med sukkeret og lad blenderen køre et par min. Fordel sukkeret på en plade med bagepapir og lad det tørre i ovnen ved 90° varmluft i 30 min. Lad sukkeret afkøle helt og hæld det på glas, til det skal bruges.

Fine sukkerknalder
Lav selv fine sukkerknalder, rør almindeligt sukker eller kryddersukker med lidt vand eller appelsinsaft til en fast pasta. Kom sukkerpastaen i små silikoneforme eller isterningbakker og lad dem tørre natten over et lunt sted.

Opskrift: Kristina Marckmann

I gang med julekonfekten

Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...