Opskrifter

Små kalveruller med ricotta og peber

Fredag, 10. april 2009af Redaktion
(4 pers.)600 g, 4 store skiver kalveinderlår eller filet, ¾-1 cm tykke4 spsk. ricotta ½ rød peber1 rød chili8 store blade frisk oreganoSalt og

(4 pers.)

600 g, 4 store skiver kalveinderlår eller filet, ¾-1 cm tykke
4 spsk. ricotta
½ rød peber
1 rød chili
8 store blade frisk oregano
Salt og peber
olie til bruning


Tilbehør
250 g tørret pasta
1 radicchio
1 spsk. olivenolie
God balsamicoeddike

Læg smørrebrødspapir over kødskiverne og bank dem tynde med kødhammer, en flaske eller bunden af en gryde. Smør skiverne med et
lag ricotta. Skær peberen i strimler og hak chilien. Fordel peber, chili og oregano på kødskiverne og krydr med salt og peber. Rul dem sammen og bind dem med kødsnor.
Brun dem på alle sider i en gryde i olie og krydr med salt og peber. Dæmp varmen og lad rullerne simre 5 min. under låg.
Snit radicchiosalaten. Kog pastaen al dente. Svits radicchioen ganske kort i olie. Giv den nogle dråber balsamico, salt og peber, som afbalancerer salatens let bitre smag. Bland den med afdryppet pasta. Skær rullerne igennem og læg dem på tallerkner sammen med pastaen. Hæld stegeskyen ved.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Mere med kalv ...
Rispilaf med kalvekød
Kalvehalveragout
Kalveroulade med champignon og løgsovs