Opskrifter

Skær ned på kulhydraterne

Mandag, 4. februar 2013af Redaktion
Hvor mange og hvilke kulhydrater må du spise på lavkarbo-kost, og er det overhovedet nødvendigt at spise kulhydrater? Få Lavkarbo-ekspertens gode råd her...

Af Sofie Hexeberg

Kulhydrater bruges som energi og virker direkte på hormonbalancen.
Når du spiser kulhydrater, udskiller kroppen hormonet insulin i blodet for at hjælpe glukose (sukker) ind i cellerne, hvor glukose bruges som energi.
Hvis der efter et måltid er mere glukose tilgængeligt, end kroppen har behov for, giver insulinet besked om, at glukose skal lagres som glukogen i leveren og musklerne, hvis der er ledig plads der. Når leveren og musklerne har fyldt sine små lagre op, omdannes sukkeret til fedt og lagres i fedtcellerne - og der er god plads!
Mad med mange kulhydrater fører til et svingende blodsukker, og når blodsukkeret er på vej ned, dukker sultfølelsen og trangen til sødt op - noget, der ofte fører til, at man spiser endnu mere kulhydratholdig mad.

Så mange kulhydrater må du spise

Hvor mange kulhydrater må du så spise, når du er på Lavkarbo-kost? Der findes ingen officielle definitioner, men en god regel vil være maks. 100 gram kulhydrater pr. dag svarende til 20% af dit daglige energibehov.
Reelt kan en Lavkarbo-kost svinge mellem ti og 100 g kulhydrat pr. dag med et varierende indhold af fedt. Almindelig kost med meget brød indeholder op mod 250-300 g kulhydrater pr. dag.

KØB LAVKARBO-TILLÆGGENE I FAMILIE JOURNALS SHOP

Nu kan du købe Familie Journals første og andet tillæg med
Lavkarbo-kuren
som download.
Her får du en introduktion til
slankekuren samt
mange siders
lækre opskrifter. Få fat i kuren på: www.familiejournal.dk/shoplavkarbo

Vælg dine kulhydrater med omhu

Der er forskel på kulhydrater, og hvis du spiser efter Lavkarbo-principperne, er det smart at lære sig lidt om forskellen. De bedste kulhydrat-madvarer er dem, som indeholder rigeligt med fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter - og som kun giver en lille stigning i blodsukkeret. Til den gruppe hører grønsager, frø, bær og fede mejeriprodukter.
Hvis du spiser under 50 g kulhydrater pr. dag, fordelt på tre måltider, spiller det kun en lille rolle, hvilken type du vælger, fordi din kost hovedsageligt vil bestå at fedt og proteiner, og så bliver blodsukkerstigningen aldrig stor.
Jo større mængder kulhydrater, du spiser, jo vigtigere er det, at du foretrækker den grove type, f.eks. rug, hele korn, fuldkornspasta og naturris.
Lyst brød, kager, hvide ris, pasta og kartofler indeholder mange kulhydrater og bør spises i meget begrænsede mængder eller helt udelades.

Vi har ikke brug for kulhydrater

I princippet behøver mennesket slet ikke spise kulhydrater.
Kulhydraterne bruges til at hjælpe glukose ind i cellerne, hvor sukkerstoffet bruges som energi. Men faktisk kan vi selv producere glukose nok til at dække cellernes behov.
Hvis vi ikke spiser kulhydrater, vil kroppen selv producere 30-40 g glukose dagligt fra proteiner og fedt.
I stedet for at udsætte kroppen for dette "glukose-arbejde", kan omtrent den mængde indgå i din daglige kost. Men der er ingen grund til at lade op til halvdelen af energien komme fra kulhydrater, som de officielle kostråd lyder.


Læs også: Sådan fungerer Lavkarbo
Læs også: Ja- og nej-mad på Lavkarbo-kuren


Savner du køkkenting, som gør det nemt at lave sund mad? Så klik her og bliv inspireret i Familie Journals webshop




Flere slankende opskrifter til Low Carb/Lavkarbo-kost

Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-vafler
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-smoothies
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-laks
i osteskjul
Opskrift på
Low Carb/
Lavkarbo-brød