Kalkunsnitsel med gulerødder og sukkerærter i limesmør

Søndag, 1. august 2010
af Redaktion
Denne ret er tænkt som ”Mest protein”, men kan med lethed justeres til ”Mest grønt” og ”Mest tilbehør” ved at justere på grønsags- og tilbehørsmængden.
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

200 g kalkunsnitsel
75 g gulerod
75 g sukkerærter
10 g smør
2 fed hvidløg
1 spsk. limesaft
½ tsk. brun farin
1 tsk. revet usprøjtet limeskal
Salt og peber
125 g kartofler

Sådan gør du
Vask og kog kartoflerne, til de er møre, ca. 25-30 min. Skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver. Skyl og nip sukkerærterne. Varm smørret op i en gryde. Tilsæt et knust hvidløg, limesaft og den brune farin. Lad blandingen simre ved svag varme, til farinen er opløst. Tilsæt ærter og gulerødder og lad grønsagerne koge, til de er møre, men stadig har bid. Smag til med salt og drys limeskallen over grønsagerne. Krydr kalkunsnitslen med salt og peber og det andet knuste hvidløg. Steg den i ca. 8 min. på hver side, eller til den er gennemstegt. Server den med de kogte kartofler og grønsager.
Tip: Sukkerærter kan erstattes af grønne bønner og lime af citron.

SAMMENSÆT EFTER DIN SMAG (til 1 pers.)

Kcal/ kJ

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub.

Prøv flere slankeretter fra Familie Journals Slankeklub...
Græske kyllingespid
Tunmousse på tomatbund
Græsk bøf med tomatsovs og ris