Tre gode råd: Svært ved at tage dig sammen?

Du kender det sikkert: Der er masser at gå i gang med, men du orker ikke lige og kan slet ikke få dig hevet op af sofaen. Her får du tre effektive råd til at komme i gang.
Kilde: Verywellmind.com
Kender du det - at det hele vokser dig over hovedet ?
Kender du det - at det hele vokser dig over hovedet ?
Foto: Colourbox
Annonce

Hober bunkerne af vasketøj sig op, får du ikke brugt fitnessmedlemskabet, eller har du bare sådan helt generelt svært ved at tage dig sammen, så er her tre råd.

* Sig det modsatte til dig selv. Når vi ikke gider eller orker noget, har vi det med at tænke på alle de grunde, der er, til ikke at gøre det: Det tager lang tid, det er besværligt, resultatet bliver alligevel aldrig godt osv. Det virker selvsagt ikke motiverende, så derfor: Gør det omvendte! Tænk på alle de grunde, der er til, at du skal gøre det, og hvad du får ud af det.

* Læg pisken væk. Hård selvkritik virker ikke. Faktisk har forskning vist, at hvis vi har oplevet fiasko og gerne vil komme os og finde motivationen igen, er det bedre at udvise medfølelse over for sig selv og tale pænt til sig selv.

* Brug 10 minutters-reglen. Den går ud på, at du giver dig selv lov til at stoppe med det, du har svært ved at tage dig sammen til, hvis bare du går i gang. Og det, der så som regel sker, når tiden er gået, er, at du får motivationen til at fortsætte.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.