Strik et stribet halstørklæde

Mandag, 18. januar 2010
af Redaktion
Blødt, langt halstørklæde i dæmpede naturfarver
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

STRIBET HALSTØRKLÆDE
Mål: 17 x 212 cm.
Materialer: "Como" (70% økologisk uld/30% alpaka/50 g = 50 meter): 3 ngl hvid nr. 207 + 4 ngl beige nr. 1945. Strikkepinde nr. 9.
Garn fra Wilfert's.
Strikkefasthed: 11 m x 20 p = 10 x 10 cm i retstrik (riller).
Se forkortelser og brugertips her.

Halstørklæde: Slå 18 m op med beige og strik frem og tilbage, 7 p ret. Skift til hvid og strik 4 p ret (= 2 riller). Strik nu striber: skiftevis 4 p beige og 4 p hvid. Bryd ikke garnet mellem striberne, men lad det følge med op i den ene side. Man kan fæstne den tråd man ikke strikker med, ved at vikle strikkegarnet omkring den, når man vender arbejdet, så undgår man lange løkker. Slut med 7 p beige og luk af på næste p. Hæft ender og damppres evt. forsigtigt.

Bemærk: Når man strikker striber i retstrik, bliver der forskel på arbejdets to sider!

Design: Britta Wilfert

Mere strik til dig...
Pandebånd
Nem vaskeklud
Yogasokker


Se Strikkeskole: Aflukning her.

Se de øvrige Strikkeskoler her.