Strikket trøje med hulmønstrede forstykker

Lørdag, 16. februar 2013
af Redaktionen
I denne lette forårstrøje kommer mønsterstriberne helt af sig selv, mens hulmønstrene på forstykkerne strikkes efter diagram

Trøje med hulmønstrede forstykker

Str: S (M) L (XL). Overvidde (arb): 84 (92) 99 (108) cm.
Længde: 54 (56) 57 (58) cm.
Materialer: "Scarlet Print" (58% hør/16% bomuld/26% viskose/50 g = 150 meter): 6 (6) 7 (8) ngl lilla/rosa 08. Strikkep nr. 3 + 3½.
Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00.

Diagrammet kan hentes her

Strikkefasthed: 22 m = 10 cm i glat på p 3½.

Se forkortelser og brugertips her

Ryg: Slå 95 (103) 111 (121) m op på p 3 og strik 4 p r. Skift til p 3½ og forts i glat. Tag 1 m ind i hver side, inden for 1 kantm, når arb måler 6 cm og derpå med 3 cm's mellemrum i alt 3 gange = 89 (97) 105 (115) m. Når arb måler 18 (19) 20 (20) cm, tages 1 m ud i hver side (inden for 1 kantm). Strik disse udt med 4 cm's mellemrum i alt 3 gange = 95 (103) 111 (121) m. Når arb måler 35 (36) 36 (36) cm, lukkes til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 3, 2, 1, 1, 1 (3, 2, 2, 1, 1) 4, 2, 2, 1, 1 (4, 2, 2, 1, 1, 1) m = 79 (85) 91 (99) m. Når ærmegabet måler 18 (19) 20 (21) cm, lukkes til skulder på hver p fra ærmegabssiden for 7, 7, 8 (8, 8, 9) 9, 9, 9 (10, 10, 10) m. Lad de rest 35 (35) 37 (39) m hvile til hals.

JEG ELSKER AT STRIKKE

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook - se mere her

Venstre forstk: Slå 48 (52) 56 (61) m op på p 3 og strik 4 p r. Skift til p 3½ og forts i glat og hulmønster sådan: Strik r, til der mangler 17 m, strik 1. p af dia til venstre forstk (fra højre mod venstre). Vend og strik 2. p af dia til venstre forstk (fra venstre mod højre), strik vr p hen. Forts i mønster med denne inddeling, idet dia efterhånden strikkes igennem. Derpå gentages dia's 4 øverste p. Tag ind og senere ud mod sidesømmen som på ryg, og når arb måler 32 (33) 33 (33) cm, beg indt til hals i modsatte side. Tag ind til hals fra r-siden sådan: Strik, til der mangler 19 m, strik 1 dr-indt, strik dia's 17 m. Tag ind på denne måde på skiftevis hver 2. og hver 4. p og luk samtidig af til ærmegab i samme højde som på ryg. Forts indt til hals, til der er taget ind 18 (18) 19 (20) gange = 22 (25) 27 (30) m. Luk af til skulder i samme højde som på ryg.

Højre forstk: Strikkes som venstre blot spejlvendt. Dvs., der strikkes mønster over de første 17 m fra r-siden. Indt til hals strikkes fra r-siden sådan: 17 m mønster, 2 r sm, strik r p hen.

Ærme: Slå 53 (55) 57 (59) m op på p 3 og strik 4 p r. Skift til p 3½ og glat. Tag 1 m ud i hver side, inden for 1 kantm, når arb måler 10 (12) 11 (4) cm og derpå med 4 (3) 3 (3) cm's mellemrum i alt 9 (10) 11 (13) gange = 71 (75) 79 (85) m. Strik, til ærmet måler 45 (44) 43 (42) cm. Luk nu til ærmekuppel i begge sider, på hver 2. p, for 4, 2, 2, 2 m og derpå for 1 m 6 (8) 8 (9) gange. Luk til slut for 2 m 3 (3) 4 (5) gange og for 3 m 3 gange. Luk de rest 9 m af på én gang. Strik et ærme magen til.

Montering: Sy skuldersømmene. Strik, med rundp 3 og fra r-siden, m op langs forkanter og halsudskæring (inkl de hvilende m i nakken): ca. (69) 71 (71) 71 m langs hver forkant, ca. (62) 62 (64) 66 m langs hver side af forstk's halsudskæring og ca. 35 (35) 37 (37) m i nakken. Strik 3 p r. Luk af i r på næste p. Sy ærme- og sidesømme. Sy ærmerne i.

Strikkeopskrift: Lene Holme Samsøe