Sweater i strukturstrik

Onsdag, 3. september 2014
af Marks & Kattens (design og foto)
Gratis strikkeopskrifter: Den helt enkle sweater er strikket af ens for- og bagstykke og med lige tilsatte ærmer

Strikkeopskrift på sweater i strukturstrik

Str: S (M) L.
Overvidde (arb): 86 (94) 103 cm.
Hel længde: 58 (60) 62 cm.

Materialer:
"Flox" (100% bomuld/50 g = 140 meter): 9 (10) 11 ngl blå 1764. Strikkep nr. 2½ + 3.
Garn fra Marks & Kattens, tlf. 80 01 08 25.

Strikkefasthed: 24 m x 32 p = 10 x 10 cm i strukturmønster på p 3.
Kantm: Strik 1. og sidste m på alle p ret.

Strukturmønster:
1. p (r-siden): Ret.
2. p: Vrang.
3. p: Ret.
4. p: Ret.
Gtg 1.-4. p.

Se forkortelser og brugertips

En hjælpende hånd?

Vores strikkeekspert, Lene Holme Samsøe, svarer på spørgsmål vedr. opskriften op til to år efter udgivelsesdatoen (se toppen af artiklen).
Ring på tlf. 70 26 22 81, tirsdag kl. 10-13, eller mail til: haandarbejde@familiejournal.dk

Sådan strikker du sweateren

Bagstk: Slå 94 (100) 112 m op på p 2½ og strik 6 cm rib (1 r, 1 vr) inden for kantm. Tag på sidste p 1 m ud i hver side og 11 (14) 13 m ud jævnt fordelt. Skift til p 3 og strik strukturmønster inden for kantm i hver side. Når arb måler 55 (57) 59 m, tages 3 (5) 3 m ud jævnt fordelt. På næste p strikkes rib (2 vr, 2 r) inden for kantm. Strik i alt 3 cm rib og luk løst af fra vrsiden.Forstk: Strikkes som bagstk.

Ærmer: Slå 54 (56) 60 m op på p 2½ og strik 6 cm rib (1 r, 1 vr) inden for kantm. Slå 1 m op i hver side på sidste p, samtidig med at der tages 17 m ud jævnt fordelt. Skift til p 3 og strik strukturmønster inden for kantm i hver side. Når arb måler 8 cm, tages 1 m ud i hver side inden for kantm. Gtg udt med 4 (3) 3 cm's mellemrum, til der er 91 (101) 105 m på p. Når arb måler 46 (47) 48 cm, lukkes løst af.

Montering: Spænd delene ud efter de opgivne mål mellem fugtige håndklæder og lad tørre. Sy skuldersømmene og lad ca. 20 (22) 23 cm stå åbent i midten til hals. Sy ærmerne i og sy side- og ærmesømme.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!

Nu kan du købe Familie Journals håndarbejdsmagasiner 101, 102 og 103 idéer i vores webshop. De er fyldt til bristepunktet med inspirerende strikkeopskrifter, idéer til strik, hækling, patchwork, bolig og genbrug. Du får det tilsendt som en PDF-fil, så du slipper for at betale fragt og kan nøjes med at printe de sider, som du skal bruge nu og her. God fornøjelse!

Hvert magasin koster kun 40,-