
Horoskoper
Velkommen til Familie Journals horoskopside
Interesserer du dig også for, hvordan fremtiden ser ud for dig? På Familie Journal.dk finder du alt om dit stjernetegn. Du kan både læse dit daglige-, ugentlige-, månedlige-, og årlige horoskop, samt se, hvad der er særligt for netop dit stjernetegn.
Jomfru
Årshoroskop
Året som helhed
Du befinder dig i nogle vigtige overvejelser om væsentlige retningsskift lige først i det nye år. Du tøver og har brug for en længere tænkepause, og først omkring den 10. februar er retningsskiftet en realitet. Fra slutningen af marts og frem til midten af juni vender store og radikale forandringer op og ned på din hverdag.
Som Jomfru er du kendt og respekteret for din altid flittige og arbejdsomme indsats. På den måde gør du dig særligt bemærket i årets første to måneder, og opgaver der er startet tilbage i august sidste år, kan du endelig få afsluttet ved udgangen af marts. Herefter kan du med god samvittighed skrue ned for din indsats, hvis du tillader dig selv det.
Udvikling af dine intellektuelle evner optager dig i april, maj og frem til midten af juni. Her er kurser, uddannelse, filosofi og rejser med til at udvide din horisont. Det vil berige dig, hvis du finder ud af, at andre kan gøre gavn af dine erfaringer.
Den eftertænksomhed og planlægning, der optager dig fra starten af året, er også det, der optager dig ved årets slutning.
Kærlighed og samvær
Året starter intenst, kærligt, og du bliver draget af andre med en særlig udstråling. En gunstig udvikling i dit parforhold gennem 2022 er det, der får samlivet til at køre i et højere gear. Fra midten af maj falder der mere ro over især din partner, og det gør også jeres forhold mere trygt. I har stadig en lyst til nye oplevelser, og det vil være fint at udleve ved at rejse sammen fra midt i maj og en måneds tid frem. Måske er det også en måde at falde til ro på.
August og september er en glimrende tid for relationer, og i parforholdet er det let at få talt sammen om alt fra fælles værdier til, hvordan dagligdagens praktiske gøremål klares. Kigger du efter en partner i løbet af året, er du generelt kritisk, og det synes næsten at være skæbnebestemt, hvis du vælger at prøve lykken.
Hjem og familie
Der er stor aktivitet blandt dine familiemedlemmer, og frem til foråret bliver det derfor ikke let at samles i den brede familie, da alle har meget at se til. Lidt anderledes forholder det sig for den del af familien, du lever samme med. Her vil større ændringer i hverdagen give behov for fælles opbakning i løbet af marts og flere måneder frem. Er det tidens sparekrav, der får konsekvenser for jer alle, kan du glæde dig over evnen og viljen til at tackle disse sammen.
Der er brug for stabilitet, når det gælder dine fysiske rammer, og derfor er det ikke oplagt at flytte i år. Du kan dog godt vælge at bruge penge på at forbedre din bolig. En stabil forbindelse søger du også især efter midten af maj til den del af din familie, der bor længere væk eller måske endda i udlandet. En hyppig kontakt eller gensidige besøg er vigtige.
Sundhed og velvære
Det at have en sund livsstil ligger dig altid på sinde, og i løbet af de sidste mere end to år har du gjort en særlig indsats i den anledning. Hvis det samtidig har været en periode med udfordringer, er du derfor stærkt motiveret for at ændre livsstil. Psykens påvirkning af fysikken vækker stor interesse, og det er muligt, du søger mere viden om dette emne.
Årets muligheder
Du får chancen for at lægge helt nye rammer for dit liv.
Astrolog Brian Teglgaard
Se dagens horoskop
Om stjernetegnet
Stjernetegnet Jomfru er et såkaldt jordtegn. Jomfruen er jordbunden, flittig, pertentlig, arbejdsom og særdeles ansvarlig. Jomfruen tror tit og ofte, at den er kommet her til jorden for at tjene andre, hvilket den gør i stor udstrækning. Jomfruen har øje for detaljer, og den stræber efter at forfine og forbedre alt, der er omkring den. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Jomfruen.