Horoskoper

Velkommen til Familie Journals horoskopside

Interesserer du dig også for, hvordan fremtiden ser ud for dig? På Familie Journal.dk finder du alt om dit stjernetegn. Du kan både læse dit daglige-, ugentlige-, månedlige-, og årlige horoskop, samt se, hvad der er særligt for netop dit stjernetegn.


Skytte

Årshoroskop

2019


Året som helhed

Det bliver ikke noget gennemsnitligt år! Du vokser som person, er ved godt mod, optimistisk og fremadskuende. De projekter, du giver dig i lag med, har gode muligheder for at falde ud til din fordel. Du har nemlig heldet med dig. Blot bør du undgå ikke at blive overmodig. Særligt 10. april til 11. august er en periode med lidt mere afdæmpet vækst. Har din ellers naturlige udadvendte side været lidt gemt væk, kommer den frem igen. Du bliver altså langt mere synlig i mange sammenhænge. Du ved nu langt mere om dig selv, dine behov og det du vil opnå. Din fysik er du også mere bevidst om, og ønsker du at komme i bedre form, er det både lettere og sjovere at opnå nu. Men næsten uden indsats kan du mærke, at kroppen bliver stærkere. Du kan blive skavanker kvit.

Job

Det positive og optimistiske bærer du med dig, så det kan også give dig muligheder og chancer ud over det sædvanlige i år. Tro på dig selv, dine evner og din fremtid, for det giver dig det optimale af denne gunstige påvirkning, du har i år. Du vil ikke være til at overse, og det giver dig gode muligheder som jobsøgende, men også hvis du ønsker nye muligheder, hvor du er. Du kan opleve stor udvikling omkring din økonomi. Her har du en fornuftig og konservativ holdning, og hold du bare fast i den. Især sidst på året kan du opleve en kraftig forbedring, og det kan være en direkte konsekvens af en gunstig udvikling i din karriere. Større omlægning af lån kan være en anden mulighed.

Kærlighed

Det er dig, der er den bærende energi i dit parforhold. Det er slet ikke sikkert, du er klar over det. Når du udsender og viser din optimisme og glæde, smitter det af. De gnidninger og konflikter, der måtte være, vil stå som bagateller. I årets første to måneder kan du have mange jern i ilden, og du må være opmærksom på ikke at forsømme romantikken. For den single Skytte er det til gengæld her, du kan stifte spændende kontakter.

Årets muligheder

Der er dejlige muligheder for at vokse og udleve dit potentiale.

Astrolog Brian Teglgaard



Om stjernetegnet

Skytten er et Ildtegn, og dermed fuld af fart og action. Den er født nysgerrig, og elsker at opleve nye og spændende udfordringer. Skytten vil gerne have et liv, hvor den kan udforske sig selv på sin egen glade og optimistiske facon. Den friske luft og udendørsaktiviteter er noget som tiltrækker, f.eks. sport eller noget med heste. Udland og rejseaktiviteter hører også under dette tegn. Skytten bliver som regel ikke så længe på det samme sted, men vil hele tiden gerne opleve nye og anderledes horisonter.