Horoskoper

Velkommen til Familie Journals horoskopside

Interesserer du dig også for, hvordan fremtiden ser ud for dig? På Familie Journal.dk finder du alt om dit stjernetegn. Du kan både læse dit daglige-, ugentlige-, månedlige-, og årlige horoskop, samt se, hvad der er særligt for netop dit stjernetegn.


Vandmand

Årshoroskop

2021

Din lyst til at være sammen med andre er markant større i år. Dit behov for indre ro bliver mindre, og du får et større overblik. Det betyder også, at du får mere gang i dine projekter, og at du sammen med andre kan udvikle nye idéer eller koncepter. Har du nogle mærkesager, som du brænder for, vil du donere en del af din tid til dem. Du vil gerne udvikle og bringe viden til torvs.

Din gennemslagskraft er størst fra årets start og til sidst i maj og igen fra 1. august og året ud. I den mellemliggende periode – altså fra 23. maj-1. august – vil du bruge din tid på at gå dybere i de undersøgelser eller opgaver, som du har på tegnebrættet. Nye familiemedlemmer kan indfinde sig i forårs- og sommermånederne, ligesom din økonomi kan komme til at flyde ad flere spor. Det kan betyde mere indtjening på job, som ellers ikke ligger ligefor.

Astrolog Cathrine Oppenheim


Om stjernetegnet

At føle sig fri og individuel er Vandmandens sande side. Hvis du får at vide at du skal gå til højre, har du i mange tilfælde mere lyst til at gå til venstre, bare for at vise at du selv vil vælge. Dine venner har en stor betydning for dig, og du elsker at arbejde i teamwork/fællesskab. Du er humanistisk af indstilling, og holder af mennesker uanset race og religion. Edb, computere, internet, eller andet som tangerer ny teknologi er lige dig. Du er utraditionel, alternativ, humanistisk, og kan finde på at chokere det gode borgerskab.